top of page
raw_se=2025-07-18T18_37_51Z&sp=r&sv=2024-08-04&sr=b&scid=13724cf0-53ec-5fed-b970-1c6fb42ba

Brands & Cases

Kundeservice til mobilitetsbrugere i Danmark og globalt

TIER logo – partner inden for mikromobilitet og el-køretøjer hos Kronemedia

TIER er en førende udbyder af mikromobilitet i Europa og tilbyder udlejning af el-løbehjul, elcykler og elmopeder i storbyer over hele kontinentet. Virksomheden har en stærk teknologisk platform og en omfattende drift, hvor brugerne via en app får adgang til bæredygtige transportløsninger i bynære områder.

I sommerhalvåret, hvor efterspørgslen på mobilitetsløsninger er størst, havde TIER behov for ekstra kapacitet og lokal tilstedeværelse til deres support – særligt på det danske og britiske marked.
 

Kronemedias rolle i supporten

Kronemedia blev tilknyttet som ekstern partner med ansvar for at håndtere henvendelser fra danske og engelsktalende brugere. Vi har fungeret som en integreret del af TIER’s kundeservice, med adgang til deres systemer og platform.
 

Vores opgave var at:

  • Yde telefonisk live-support til brugere, der oplevede problemer under brug af køretøjerne

  • Hjælpe med tekniske udfordringer, abonnementer, låsning, refusion og gavekort

  • Foretage kontroltjek via GPS-adgang og fjernstyring af køretøjer

  • Sikre hurtig, præcis og venlig kundedialog på både dansk, tysk, engelsk, tyrkisk og arabisk.


Kundeserviceopgaven adskilte sig fra traditionel e-commerce-support ved at være tættere på brugerens øjeblikkelige behov og oplevelse i den fysiske verden – fx problemer midt på gaden, hvor der blev ringet ind i realtid.

TIER havde allerede et veletableret support-setup. Vores rolle var at tilføje lokal tilstedeværelse og sikre høj kvalitet og tilgængelighed på de markeder, hvor behovet var størst i højsæsonen.

Succesfuld onboarding af danske bilforhandlere for 2trde

2trde logo – partner inden for B2B bilauktioner hos Kronemedia

Løsning: Onboarding, salg & kundeservice

Hvordan vi hjalp tyske 2trde med at vinde det danske marked?

I starten af 2025 stod den tyske bilauktionsplatform 2trde over for en klassisk udfordring: Hvordan opbygger man tillid og skaber fodfæste i Danmark – et marked, hvor relationer og lokal tilstedeværelse er afgørende – når man er ny og international?
 

2trde er en innovativ B2B-bilauktionsplatform, der forbinder professionelle bilforhandlere og bilhuse på tværs af Europa. Platformen gør det enkelt at købe og sælge biler på tværs af landegrænser – med fokus på effektivitet, gennemsigtighed og bedre salgspriser.
 

For at etablere sig i Danmark indgik 2trde et samarbejde med Kronemedia. Opgaven blev lagt i hænderne på Jonas fra vores team, som i dag varetager hele den danske indsats. Han står for den målrettede onboarding af danske bilforhandlere – fra første kontakt og præsentation af platformen til registrering, aktivering og løbende support.
 

Vores arbejde omfatter direkte outreach via telefon, skræddersyede e-mailkampagner og personlig dialog for at forstå forhandlernes behov og sikre en gnidningsfri opstart. Derudover håndterer vi kundeservice, udsender bil-lister og understøtter salgsprocessen fra start til slut.
 

Resultater efter mindre end 2 måneder:

  • 150+ danske bilforhandlere er blevet inviteret og introduceret til platformen

  • Aktive salg: Flere forhandlere har allerede gennemført handler via 2trde

  • Hurtig onboarding: Gennemsnitlig opstartstid reduceret til kun 3-4 dage
     

Med Jonas i spidsen fortsætter Kronemedia arbejdet med at udvide netværket af aktive danske forhandlere – og styrke 2trdes position på det danske marked.

VidaXL logo – partner inden for international e-commerce hos Kronemedia

Lokal support for Danmark – under deres eksisterende set-up

VidaXL er en hollandsk e-commerce virksomhed med hovedkontor i Venlo. De sælger et bredt udvalg af produkter indenfor bolig, have, gør-det-selv, sport og fritid – og har millioner af kunder i hele Europa.

VidaXL har en stor, intern kundeserviceafdeling, som styrer den overordnede supportstrategi, arbejdsgange og kundehåndtering på tværs af markeder.

 

Kronemedias rolle i Danmark

I Danmark fungerer Kronemedia som et supplerende, lokalt supportled – ikke som den fulde kundeserviceafdeling.

Vores opgave er at:

  • Besvare henvendelser fra danske kunder via e-mail, chat og telefon

  • Sikre korrekt håndtering ud fra VidaXL’s fastlagte procedurer og retningslinjer

  • Tilbyde lokal kommunikation på dansk for at lette kundeoplevelsen

 

​Vi har ikke indflydelse på processer, politikker eller strategiske beslutninger i kundeservicen. Vores rolle er at være til stede lokalt og eksekvere inden for rammerne af VidaXL’s systemer og metoder.

Lampimania logo – partner inden for belysning og designlamper hos Kronemedia

Kundeservice for Lampimania
Personlig og effektiv
support til
e-handelskunder

Lampimania er en førende onlineforhandler af belysning og designlamper med base i Slovakiet, der leverer til kunder i hele Europa. Med et bredt sortiment af både funktionelle og dekorative lamper til private og erhvervskunder har virksomheden opbygget en stærk position på markedet.
 

Kronemedias rolle i supporten

Som ekstern partner stod vi for Lampimanias kundeservice på dansk, svensk, engelsk og tysk, og håndterede henvendelser via e-mail, telefon og chat. Vores opgave var at levere hurtige svartider, klare svar og en personlig betjening, der matchede virksomhedens brand.

 

Vores opgaver var at:

  • Besvare spørgsmål om leveringstider, produktudvalg og returneringer

  • Sikre hurtig, professionel og empatisk kundedialog

  • Tilbyde flersproget support på dansk, svensk, engelsk og tysk

  • Optimere arbejdsgange for at reducere svartider og forbedre kundetilfredsheden


Gennem tæt samarbejde og løbende optimering har vi hjulpet Lampimania med at hæve serviceniveauet, skabe mere loyale kunder og styrke deres online omdømme. Resultatet har været færre reklamationer, hurtigere ekspedition og stærkere kunderelationer på tværs af markeder.

Fra stærk kundeservice til profitabel afdeling

Desenio logo – partner inden for plakater, kunsttryk og rammer hos Kronemedia

Desenio er en førende nordisk e-commerce virksomhed, der sælger moderne plakater, posters og rammer til designbevidste kunder i hele Europa. Sortimentet spænder fra populære kunsttryk til personlige plakater, hvor kunder kan tilføje egne fotos eller vælge designs til at markere særlige begivenheder.
Selvom Desenio allerede havde stærke kundeservice-resultater, var målet med samarbejdet med Kronemedia at tage det næste skridt: At udvikle kundeservice fra en supportfunktion til en profitabel afdeling.
 

Vores opgave

  • Kronemedia har samarbejdet med Desenio om at:

  • Håndtere ordreflow, levering og reklamationer

  • Besvare kundehenvendelser via telefon, e-mail, chat og sociale medier (inkl. Trustpilot)

  • Yde flersproget support på dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk

  • Optimere arbejdsgange via Intercom som primært kundeservicesystem

  • Indføre processer for mersalg, fastholdelse og reduktion af refunderinger

 

Resultater

  • Over samarbejdsperioden har Kronemedia håndteret 60.000+ kundehenvendelser

  • Reduceret svartider og øget førstegangsløsningsraten

  • Forhindret unødvendige refunderinger gennem bedre problemløsning

  • Skabt mersalg direkte i kundedialogen, hvilket har gjort kundeservice til en profitabel afdeling

  • Styrket kundeloyaliteten og sikret en ensartet høj serviceoplevelse på tværs af markeder.

Onboarding af danskebilforhandler for Cardino

Cardino logo – partner inden for B2B bilhandel hos Kronemedia

Cardino er en tysk tech-virksomhed med hovedkontor i Berlin. De driver en digital B2B-platform, hvor bilforhandlere i hele Europa kan købe og sælge brugte biler via auktion og wholesale.

Cardino var allerede til stede på det danske marked, men ønskede at styrke tilstedeværelsen og aktivere flere bilforhandlere.
 

Kronemedias rolle i Danmark

I Danmark fungerer Kronemedia som en ekstern, lokal samarbejdspartner med fokus på onboarding, support og salgsdialog. Vi benyttede systemer som Hubspot, Aircall, Slack, Airtable og Gmail. 

Vores opgave er at:

  • Kontakte og onboarde danske bilforhandlere via telefon og e-mail

  • Sikre korrekt oprettelse og aktivering ud fra Cardinos procedurer

  • Yde lokal kundeservice på dansk, herunder teknisk support og henvendelser om betaling

  • Eskalere relevante sager til interne teams hos Cardino

  • Skabe og vedligeholde salgsdialog med fokus på relation og opfølgning
     

​Vores rolle er at være til stede lokalt og eksekvere inden for rammerne af Cardinos eksisterende systemer og metoder. 

Kundeservice for MYKA personlig support til smykkekunder i
hele
verden

MYKA logo – partner inden for personlige smykker hos Kronemedia

Kundeservice for MYKA – personlig support til smykkekunder i hele verden

Myka er en international smykkevirksomhed kendt for håndlavede, personlige smykker, der kan tilpasses med graveringer og designvalg. Via deres e-commerce platform sælger de direkte til kunder over hele verden og har behov for hurtig, flersproget support med fokus på en tryg og personlig oplevelse.
 

Kronemedias rolle i supporten
Som partner håndterede Kronemedia MYKA kundeservice via Zendesk ticket-systemet og arbejdede på tværs af kanaler for at sikre korte svartider og høj kvalitet.
 

Vores opgaver var at:

  • Yde support via telefon, e-mail, sociale medier og livechat

  • Besvare spørgsmål om ordrer, graveringer, returnering, levering og produkter

  • Optimere svartider og styrke MYKA online omdømme

  • Håndtere ordrehåndtering, logistik og ad hoc-opgaver

  • Sørge for at reducere refunderinger og returneringer


Med fokus på det personlige aspekt i hver henvendelse har vi styrket kundetilfredsheden, forbedret svartiderne og øget Mykas synlighed i et konkurrencepræget online marked.

Mødebooking og leadgenerering for Caretronic – Kontakt til beslutningstagere i plejesektoren

Caretronic logo – partner inden for kalde- og kommunikationssystemer hos Kronemedia

Caretronic er en international leverandør af avancerede kalde- og kommunikationssystemer til plejehjem, hospitaler og sundhedsinstitutioner. Med over 60 års erfaring skaber de løsninger, der forbedrer arbejdsgange, øger sikkerheden og styrker kommunikationen mellem personale og beboere.

Deres innovative systemer, såsom interaktive skærmterminaler, mobile applikationer og moderne kaldeknapper, giver plejehjem mulighed for at optimere både dokumentation og service – til gavn for beboernes tryghed og personalets effektivitet.
 

Vores opgave

Kronemedia fik til opgave at skabe kontakt til beslutningstagere i den danske plejesektor og præsentere Caretronics løsninger på en måde, der matchede lokale behov.

Vi startede med en dybdegående analyse af markedet og udarbejdede en målrettet strategi med fokus på plejehjemsledere og indkøbsansvarlige i kommuner og private plejehjemskæder.

Ved hjælp af personlig outreach via telefon og e-mail præsenterede vi systemernes værdi, herunder forbedret arbejdsgang, hurtigere responstid og bedre beboeroplevelser.

Resultater

  • 50+ møder booket med plejehjem og beslutningstagere i hele Danmark

  • Direkte dialog med kommuner og private operatører

  • Større kendskab til Caretronics teknologi i den danske plejesektor
     

Mødebookingen har været en central del af Caretronics strategi for at opbygge relationer og skabe et solidt fundament for fremtidige samarbejder i Danmark.

Eltime logo – partner inden for tid-, lyd- og elsystemer hos Kronemedia

Mødebooking for klokkebaserede tidssystemer & alarmsystemer til danske skoler

Eltime er en af Nordens førende leverandører inden for tid-, lyd- og elsystemer. Virksomheden har i årtier leveret avancerede klokkestyringsløsninger og pålidelige alarmsystemer til skoler, kommuner og institutioner. Med produkter, der kombinerer præcision, sikkerhed og brugervenlighed, er Eltime blevet en betroet partner for offentlige og private uddannelsesinstitutioner i hele Norden.
 

Vores opgave
Eltime ønskede at styrke sin tilstedeværelse i Danmark og finde nye potentielle kunder inden for den primære målgruppe: folkeskoler og privatskoler. Kronemedia blev ansvarlig for en komplet markedsindsats, der startede med en dybdegående analyse af det danske marked.

Vi identificerede potentielle leads, udviklede målrettede kontaktlister og udarbejdede et effektivt script til mødebooking.
 

Sådan gjorde vi

  • Vi rettede fokus mod beslutningstagere på folkeskoler og privatskoler, typisk skoleledelser og tekniske ansvarlige.

  • Vi kontaktede også kommunale indkøbs- og driftsansvarlige, som administrerer sikkerhed og drift af skolernes systemer.
     

Resultater

  • Booket møder med over 80 skoler i Danmark

  • Etableret dialog med mere end 30 kommuner om Eltimes løsninger


Denne indsats har givet Eltime direkte adgang til deres målgruppe og åbnet dørene for fremtidige samarbejder med danske uddannelsesinstitutioner.

bottom of page